Søvarme
Dette er for dig, som bor i nærheden af en sø. Teknikken minder meget om den, som man bruger til jordvarme. Den eneste forskel er, at man i stedet for at lægge slangerne i jorden, lægger slangerne på bunden af søen. Det er en fordel hvis søen har gennemløb af f.eks. en bæk, å eller kildespring. Ved gennemstrømning tilføres der energi til søen hele året, og der er ved bunden af søen en høj temperatur, som dermed giver en perfekt driftsøkonomi. Såfremt søen ikke har gennemløb, er det vigtigt, at den har en god dybde og størrelse i forhold til antal meter slange der udlægges. Til en normal villa kræves der 300 – 600 meter slange i søen. Den eneste miljøpåvirkning under etableringen er gravearbejdet fra søen til huset.
Fordele ved søvarme:
- Miljøvenlig varme fra søen.
- Sørger for varme og varmt vand til hele huset.
- Stor økonomisk besparelse.
- Samme teknik, men ikke så stor en investering som jordvarme.
- Perfekt ved udskiftning af gammelt fyr eller til nyt byggeri.






