IVT

All PDF-files on IVT
Skriv ut denna sida
Hjem  /  Miljø  /  Energisparetips

Energisparetips til dig og
din varmepumpe

Med en varmepumpe, kan du spare helt op til 60 % på din varmeregning og der findes flere ting, som du kan gøre derhjemme for at spare yderligere energi og dermed endnu flere penge. Her har vi samlet flere sparetips.

Hold styr på varmekurven

Jo lavere fremløbstemperatur i varmesystemet – jo større besparelse. Derfor bør du ikke indstille din varmekurve højere end behovet.

Åbn radiator- og gulvvarmeventilerne helt

Der vil være risiko for, at varmepumpens flow ikke er jævnt, og at den starter og stopper for ofte. For korte drifttider på kompressoren giver en dårlig driftsøkonomi. For at modvirke dette skal du sikre, at der er et godt frit flow i varmesystemet. Åben ventilerne i radiatorer/gulvvarmesystemet. Indstil varmekurven på varmepumpen, så du har en korrekte temperatur i huset. Sørg for, at ventiler i alle primære rum (stue, køkken, gang etc.) altid er åbne. Du kan så regulere i værelser, f.eks. soveværelse hvor der typisk ønskes en koldere temperatur.

Rumfølere (tilbehør)

En rumføler er en sensor, som monteres et centralt sted i huset. Den installeres på samme tid som varmepumpen eller kan eventuelt eftermonteres. Rumføleren sender signaler til styreenheden om varmeforholdene i huset. Signalerne påvirker styreenheden og sørger for, at varmepumpen opnår ønskede temperatur.

Anvend kun funktionen ”Ekstra varmt vand”, når behovet virkelig er der

På nogle pumper kan du vælge ”Ekstra varmt vand” til de situationer, hvor du har et ekstra stort behov for varmt brugsvand. Du bør dog have in mente, at besparelsen bliver mindre, når denne funktion er aktiv.

Økonomidrift-funktion (gælder kun for visse pumper)

Funktionen økonomidrift gør det muligt at spare yderligere energi. Dog betyder det, at mængden af varmt brugsvand mindskes.

Således sparer du energi med din luft/luft-varmepumpe

Tænk over, hvilken temperatur du indstiller. Du sparer 10 % i varmeomkostninger, når du stiller termostaten en grad højere end den ønskede temperatur, når du bruger kølefuntionen og to grader lavere, når varmepumpen bruges til opvarmning. Du skal også huske at rengøre filtret regelmæssigt. Døre og vinduer bør holdes lukket, når varmepumpen kører. (Du kan få flere tips hos din IVT-forhandler)